Her er du"Mixen"

"Mixen"


Her på siden finder du CIF's 4 Gent's professionelle og saglige evaluering af de danske cafeteriers evner ud i den kolonariske klassiker "Pølsemix"

Der evalueres ud fra 1-10 Skala med 10 som det uovertrufne.
Vurderingerne vil altid være udført med stor saglighed og næsten aldrig være påvirket af eventuelle dårlige sportslige resultater og oplevelser i de tilstødende lokaler.

30.10.2016 Viby badmintonhal's Cafeteria (+++++++)
Et hyggeligt klassisk cafeteria med god udsigt til aktiviteterne i hallen.
Personalet leverede en venlig og imødekommende betjening til trods for et par uforstående spørgsmå om valg af drikkevare.
Udvalget var pænt bredt på sådan en søndag men der var ikke megt tvivl om valget da der var et menutilbud men flot billede - pølsemix med tilhørende 1/2L faxe kondi - 50 kr. Det er svært ikke at "like". Dog måtte vi påpege overfor den flinke medarbejder at det var et mystisk spørgsmål når hun spurgte "hvad vil I ha' at drikke dertil"... Øhh Faxe Kondi ...!!! 

Pølsemixene (ja de blev ordret i flertal) kom efter kort tid, så frituren har tydeligvis været varm - lækre og indbydende så de ud på fine ovale tallerkner. 
Stedet havde valgt at benytte skiveskårne kartofler i stedet for de traditionelle fritter - afvigelsen til trods var det en ganske god oplevelse.
"Pølsemix'et" i pølserne var til gengæld ikke tilstede - pølserne bestod af tydeligt egenskårne pølsestykker fra klassiske wienerpølser. Positivt med egne pølser frem for cateringbranchens nemme løsninger, men et ekstra "+" kunne opnåes ved at have variation af pølser i mixet.   
Portionen var af en fornuftig størelse prisen taget i betragnting.

"Det' en go' Mix" blev indtagelsen åbnet med - og gentaget ved sidste mundfuld af dagens mest rutinerede deltager. Vi lader den stå der...


22.11.2015 Assentoft Hallerne's Cafeteria (+++++++)
Et hyggeligt cafeteria med god udsigt til aktiviteterne i den ene af hallerne med sin let forhøjede niveau i forhold til hallen. 
Personalet var yderst venligt og imødekommende til trods for der var enkelte huller i den ellers normale forventede vidensniveau. Dette blev dog hurtigt glemt i generel glæde over det store udvalg på menuen - og alle retter som kunne leveres på dagen hvis ønsket - her var sågar overskud til at have smurt store lækre sandwich til kun 30 kr

et sted der klart fortjente at flere af de mange i hallen støttede op med et besøg eller 2 i løbet af dagen

Dagens pølsemix blev serveret af den unge kvindelige medarbejder der dog lige skulle oplæres i hvordan en sådan sammensættes, men dette skete uden andet end et smil og et "ja naturligvis" - god service
Pølserne (traditionelle brune) kunne med fordel være med flere varianter, og de var lavet fra fersk i frituren til portionen - giver desværre ikke den bedste pølseoplevelse.
Fritterne var de gode bølgeskårne, ++ for ikke at bruge billige pommes. De skulle til en pølsemix dog lige ha haft 30 sek mere i ønskebrønden da de skal kunne holde sig sprøde når de dækkes med diverse tilbehør.
Serveringen var på en paptallerken, dog med rigtig gaffel - og portionen var fair til 35 DK