Her er duRegler for leje

Regler for leje


 Generelle betingelser for baneleje i CBK

 

Banerne udlejes til privatpersoner eller firmasportsklubber efter aftale med klubbens baneansvarlige og kasserer for en sæson ad gangen. Udlejningen sker efter ”først til mølle" princippet og fortsætter så længe der er ledige banetider. Det er tilladt at leje op til 2 banetimer ugentligt, såfremt det er ønsket at spille mere end én gang ugentligt.

Interesserede har mulighed for at kontakte den baneansvarlige og lave en aftale om baneleje.

Klubben tilbyder eksisterende medlemmer som havde en banetid i den forgangne sæson muligheden for at fortsætte med samme banetid såfremt dette er ønsket og såfremt banetiden stadig eksisterer til udlejning i den nye sæson. Dette opnås ved at reservere bane ved den baneansvarlige når denne rundsender en mail til de eksisterende banelejere i løbet af forsommeren. Benyttes denne mulighed ikke inden den 1. juli, så vil banen blive udlejet til førstkommende betalende motionist.

Banelejen giver ret til at spille på den pågældende bane 1 time ugentligt (inklusiv den tid det tager at stille net op og tage dette ned efter endt spil, såfremt der ikke efterfølgende skal spilles badminton) på det aftalte tidspunkt gennem hele sæsonen (primo august til ultimo april). Det er frit for om der spilles single eller double, men klubben skal have de op til 4 brugere af banen registreret i vores system.  Dette angives ved baneleje eller via vores hjemmeside. (krav fra DBF)

Skolerne og hallen stiller badmintonnet til rådighed, men spillere må selv sørge for at sætte disse op og tage dem ned efter endt brug.

Banelejen giver automatisk medlemskab af CBK for de op til fire spillere, som også har mulighed for at deltage i klubbens arrangementer såsom juleturnering, julefrokost og klubmesterskaber.

Spørgsmål omkring baneleje kan rettes til den baneansvarlige eller eventuelt til kassereren.

Kontaktperson for baneleje kan findes her.

God spillelyst